
Pressemeddelelse d. 23. juni 2020
Efter et større udviklingsarbejde og koordinering med 26 dataleverandører fra den danske finanssektor er PensionsInfo nu blevet relanceret på en ny moderne platform i Microsoft Azure. Med den nye platform understøtter PensionsInfo nu en mere agil udvikling, der skal gøre det både nemmere og billigere at vedligeholde og opdatere portalen i fremtiden.
Vi er stolte over at kunne fortælle at vi nu står bag den helt nyudviklede Pensionsinfo, som giver danskerne et samlet overblik over deres pensionsopsparinger. PensionsInfo samler data fra 26 dataleverandører, der repræsenterer de ca. 100 medlemmer i den danske finanssektor. Ifølge it- & digitaliseringschef Peder Herbo fra brancheorganisationen Forsikring & Pension, som er sekretariatet for PensionsInfo og har ansvaret for udvikling, drift og support af løsningen, har man nu fået en topmoderne, teknisk og skalerbar platform, som med høj sikkerhed og en væsentlig bedre performance sikrer en god brugeroplevelse for danskerne.
– Siden Pensionsinfo kom til verden i 1999, har platformen været et banebrydende forbrugerværktøj og en kilde til inspiration for mange lande verden over. Med et markant teknologisk løft af Pensionsinfo har vi platformen til hurtigt at udvikle Pensionsinfo, hvor sikkerheden og forbrugertrygheden er i højsædet. Med mere end 1.4 millioner unikke logins årligt og over 350.000 logins hver måned kræver det en meget robust platform at sikre den gode brugeroplevelse, og det har vi nu fået, siger Peder Herbo.
Pensionsinfo har igennem sin 20 års levetid vokset sig til at være et essentielt værktøj for hele finanssektoren. Derfor har det været vigtigt at transformere det gamle uddaterede system til en moderne cloudløsning, således at løsningen følger med sektorens voksende krav.
Commentor står bag hele nyudviklingen af PensionsInfo. Denne proces omfattede ligeledes koordinering af ændringer i de 26 dataleverandørers systemer – en krævende opgave når en så stor samling af finansielle virksomheder skal udvikle, teste og levere samtidig. Projektet med at bygge den nye løsning gik i gang for 10 måneder siden, og i den periode har det været muligt at bygge en komplet ny cloudløsning. Overgangen til det nye system skete mandag d. 8. juni 2020, og det har ifølge Peder Herbo ledt til en endnu bedre og mere tidssvarende datasikkerhed:
– Commentor har i processen vist sig som en dygtig og lyttende samarbejdspartner, der også står parat, når det brænder på, og de svære problemstillinger skal håndteres. Jeg er stolt over resultatet, og at vi sammen med de mange dataleverandører holdt tidsplanen og budgettet for projektet, fortæller Peder Herbo og suppleres af COO Jesper Dan Christiansen fra Commentor:
– Det var en krævende øvelse at koordinere med dataleverandørerne, der alle skulle være klar til tiden og skifte til den nye løsning på samme tidspunkt. Vi har før implementeringen haft en grundig testperiode med dem og har desuden stor erfaring med koordinering med forskellige leverandører. Overgangen fra det gamle til den nye løsning gik således helt efter planen, og alle dataleverandørerne leverer nu data til den nye platform, siger han.
Det nye PensionsInfo er udviklet i Microsoft-teknologier og afvikles i det cloudbaserede Microsoft Azure. Med den nye moderne platform understøtter PensionsInfo nu en agil udvikling med hurtige leverancer, fortæller Jesper Dan Christiansen:
– Med den nye portal er det blevet nemmere at foretage justeringer i PensionsInfo i tilfælde af eksempelvis lovændringer eller nye behov blandt slutbrugerne. Det skyldes i særdeleshed, at den tekniske platform er cloudbaseret, hvilket også leder til store fordele både ift. time-to-market, oppetid, svartider samt muligheden for nemt og hurtigt at op- og nedskalere brugsmønstrene og det pres, der lægges på portalen, der dagligt har tusindvis af brugere, siger han og fortæller, at selvom portalen er løftet i skyen, er beregningsmotoren bag bevaret.
– Vi har foretaget en såkaldt record and playback-test, hvor vi har optaget og anonymiseret input og output fra det gamle system og så afspillet inputtet imod den nye løsning for at sikre, vi får præcis det samme output. På den måde har vi sikret, at beregningerne bag den nye version fungerer præcis som i det gamle system, så borgernes pension bliver udregnet på nøjagtig samme måde som hidtil.
Microsoft har også været en aktiv del af udviklingsprocessen og har godkendt software- og sikkerhedsarkitekturen bag den nye udgave af PensionsInfo. Det har været vigtigt for alle parter i dette projekt, at løsningen og idriftsættelsen blev en succes – specielt da der er tale om en bred borgervendt finansiel løsning i cloud.
Læs mere om løsningen til Pensionsinfo
Om Pensionsinfo
PensionsInfo er en privat organisation og er et samarbejde mellem pensionsselskaber, banker, ATP, LD samt offentlige myndigheder. I mere end 20 år har PensionsInfo gjort det muligt for danskerne at få et overblik over deres pensioner og forsikringsdækninger på liv og helbred. PensionsInfo er i dag blandt de førende på verdensplan, når det kommer til at skabe overblik samt åbenhed og gennemsigtighed for forbrugerne. Knap 1,5 mio. unikke brugere besøger hvert år PensionsInfo.dk.
Om Commentor
Commentor er et dansk udviklingshus, der leverer kundespecifikke softwareløsninger til forretningskritiske systemer. Virksomheden fungerer som uafhængig it-leverandør med fokus på komplette løsninger samt udvikling og tilpasning af delkomponenter til eksisterende systemer. Commentor har tunge kompetencer inden for produktudvikling og effektivisering af eksisterende forretningsgange og leverer desuden konsulentydelser og udvikling inden for integration, portal, Cloud, IoT og application management.
Commentor beskæftiger i dag 95 medarbejdere og ejes af CEO Michael Hove.
Se mere på www.commentor.dk
For yderligere information kontakt venligst:
Indehaver og CEO Michael Hove, Commentor, tlf. 70 22 96 31, mobil 29 99 20 71 og e-mail: mhj@commentor.dk
Jesper G. Larsen, Marketing & Communications Manager hos Commentor, tlf.: +45 20858581 eller e-mail: jgl@commentor.dk
Commentor har vundet kontrakt på IT-løsning til Trafikstyrelsen
/0 Kommentarer/i Nyheder /af Sarah KastrupP R E S S E M E D D E L E L S E : Commentor har som bedst ud af fem tilbudsgivere vundet kontrakt på IT-løsning til at indberette hændelser på jernbaner
Commentor forlænger kontrakt med professionshøjskolerne
/0 Kommentarer/i Nyheder /af Sarah KastrupP R E S S E M E D D E L E L S E : Commentor forlænger kontrakt om praktikportalen med professionshøjskolerne i op til 8 år
Commentor har opnået “The Modernization of Web Applications to Microsoft Azure Advanced Specialization”
/0 Kommentarer/i Nyheder /af Andrias NP R E S S E M E D D E L E L S E : Commentor opnår avanceret Azure-specialisering hos Microsoft