
Commentor løfter resultatet med 144 procent
PRESSEMEDDELELSE
17. maj 2018
IT-virksomheden Commentor har netop afleveret et historisk godt årsregnskab. Omsætningen er vokset med 20 procent, mens bundlinjen er hele 144 procent bedre end sidste år. Det skyldes især en række vigtige sager, som virksomheden har vundet i løbet af 2017.
Commentor, der udvikler software til avancerede, forretningskritiske systemer, har netop afleveret et årsregnskab, der på mange måder bærer frugten af et langt sejt strategisk træk. Regnskabet udviser en bruttofortjeneste på godt 35 mio. kroner i 2017 mod knap 29 mio. kroner i 2016. Det sikrer et resultat efter skat på 4,1 mio. kroner i 2017 mod 1,7 mio. kroner i 2016 – et løft på hele 144 procent. Det får samtidig egenkapitalen til at vokse til knap 12 mio. kroner.
En del af forklaringen bag virksomhedens vækst er en tydelig investering i organisationen, hvilket blandt andet har ført til en udvidelse af salgsstyrken samt ansættelsen af Jesper Dan Christensen som ny COO. Desuden har Commentor ansat en Talent Acquisition Manager, der skal være med til at tiltrække de bedste og mest talentfulde medarbejdere til de kommende års forventede vækst.
Det samlede medarbejdertal er nu oppe på 60, og den styrkede organisation har bidraget væsentligt til en lang række af de opgaver, som Commentor har vundet i løbet af 2017. Virksomheden har fokus på de 500 største virksomheder i Danmark, mens det offentlige dog også er begyndt at fylde godt i ordrebøgerne.
– Vi har i 2017 fokuseret på de indre linjer, så vi i dag står med en toptrimmet organisation med klare forretningsgange, en tydelig struktur omkring udviklingsopgaverne og endnu flere dygtige folk på holdet. Det har været med til at sikre sejren i nogle af de mange sager, vi har vundet, og det smitter heldigvis positivt af på både top og bundlinje. 2018 ser også lovende ud, så vi er meget tilfredse med den udvikling, vi har sat i gang, kommenterer Michael Hove, administrerende direktør og ejer af Commentor A/S, der bl.a. har Søfartsstyrelsen, Nykredit, Kamstrup, Hofor og Aalborg Portland på kundelisten.
Om Commentor
Commentor er et dansk udviklingshus, der leverer kundespecifikke softwareløsninger til forretningskritiske systemer. Virksomheden fungerer som uafhængig it-leverandør med fokus på komplette løsninger samt udvikling og tilpasning af delkomponenter til eksisterende systemer. Commentor har tunge kompetencer inden for produktudvikling og effektivisering af eksisterende forretningsgange og leverer desuden konsulentydelser og udvikling inden for integration, portal, Cloud, IoT og application management.
Virksomheden beskæftiger 60 medarbejdere og ejes 100% af administrerende direktør Michael Hove.
For yderligere information, kontakt venligst:
Michael Hove, CEO, Commentor, tlf. 29 99 20 71 / mhj@commentor.dk
Jesper G. Larsen, Marketing & Communications Manager hos Commentor, tlf.: +45 20858581 eller e-mail: jgl@commentor.dk
Commentor har opnået “The Modernization of Web Applications to Microsoft Azure Advanced Specialization”
/0 Kommentarer/i Nyheder /af Andrias NP R E S S E M E D D E L E L S E : Commentor opnår avanceret Azure-specialisering hos Microsoft
Commentor vinder udbud om udvikling af nyt eSyn
/0 Kommentarer/i Nyheder /af Andrias NP R E S S E M E D D E L E L S E : Commentor vinder udbud om at nyudvikle eSyn for Færdselsstyrelsen
IT-komet Commentor og Solita er klar til at indtage norden
/0 Kommentarer/i Nyheder /af Andrias NP R E S S E M E D D E L E L S E : Ejerskabet af Commentor solgt fra stifter Michael Hove til finsk IT-gigant