Om Implementation
Implementationer er de services, hvor vi går ind og udvikler fagapplikationer. Vi kan hjælpe jer med at udvikle forretningskritiske løsninger, der hvor standardprodukter kommer til kort, og der er behov for en kundetilpasset løsning. Opgavestørrelsen kan variere fra 50 timer til 10.000+ timer.
Vi udvikler software inden for blandt andet portaler, integrationer, applikationer og backend-løsninger. Til alle de løsninger vi leverer, benytter vi en velafprøvet projektmodel. Det er uanset, om det er vandfaldsprojekter, som bruges ved udbud eller ved agile projekter efter SCRUM. Vi arbejder ofte efter en MVP-model. Dette vil sige, at vi udvikler et Minimal Viable Product, hvor vi leverer en løsning, der tilfredsstiller vores kunders indledende og initielle behov. MVP’en danner et produktionsklar fundament for den videre udvikling af løsning.
Hvad menes der med Minimal Viable Product?
Hos Commentor anbefaler vi generelt en agil tilgang efter MVP-principperne, hvor der hurtigt udarbejdes en kørende løsning, som I således bedre kan forholde jer til og bedre kan anvende som grundlag for den fremtidige prioritering af krav og ønsker til løsningen.
Ved MVP-modellen sikrer vi jer, at I ikke betaler for implementeringer, som jeres forretning ikke har brug for.
Hvordan fungerer projektets opstart?
For at få projektets udviklingsmiljø klargjort, således der kan benyttes Commentors anbefalede DevOps metoder, skal Microsoft Azure services oprettes, samt bygge- og udviklingsmiljø i Azure DevOps. Kildekode og dokumentation opbevarer vi som udgangspunkt i Commentors Azure DevOps, hvilket tillader mest mulig fleksibilitet under udviklingen.
Hos Commentor fokuserer vi på at levere høj kvalitet til tiden og få langsigtede relationer med vores kunder. Vi holder, hvad vi lover, og vi tager altid udgangspunkt i jeres behov, frem for bestemte teknologier eller standardløsninger. Det er nemlig vigtigt for os, at I som kunde får løst jeres udfordringer med præcis den teknologi, der bedst matcher jeres behov og ønsker.
Hos Commentor vægter vi transparent i samarbejdet. Vi har rigtig god erfaring med at involvere kunderne hele vejen gennem processen – fra første tanke til den færdige løsning.
Case: Azure-baseret integrationsløsning muliggør ny service for Synoptik
For Synoptik var det fra starten en vigtig og afgørende forudsætning, at Commentor kunne påtage sig en kort leverance og imødekomme Synoptiks fokus på time-to-market med en MVP-løsning. Læs hele Synoptik casen
Læs mere om vores andre services vi tilbyder hos Commentor.
Assessments & strategi og Applikations vedligehold