Sådan hjælper du som CIO din organisation i en verden under konstant forandring
Trends kommer og går, mennesker får nye vaner og stiller konstant nye krav, og markeder og brancher er i evig bevægelse. Derfor opstår der løbende muligheder for din forretning eller behov i din organisation, du som CIO skal kunne reagere på lynhurtigt, mens efterspørgslen eller behovet er der.
Det er afgørende, at du understøtter din organisation med nye applikationer, som du kan implementere hurtigt og smidigt. Udover at bidrage til at styrke forretningen og effektivisere den samlede organisation, overgår du langsomt men sikkert fra et overvejende monolitisk systemlandskab til et fleksibelt netværk af skræddersyede applikationer, der løser dedikerede opgaver i takt med, at behovene opstår.
Lykkes du med digitaliseringen, opnår I som virksomhed betydelige konkurrencefordele, og som organisation kommer I et stort skridt nærmere kunder og brugere.
Vidste du, at du har allerede et bredt udvalg af applikationer på hånden?
Den it-infrastruktur, din organisation er på vej imod, minder på mange måder om din smartphone. I din lomme har du i princippet en fuld funktionsdygtig digital infrastruktur omkring din hverdag. Dit “systemlandskab” består af en masse apps, som klarer praktiske opgaver for dig. De fleste processer er tæt på 100 % automatiserede – altså opgaver, du ellers skulle tildele manuel tid og opmærksomhed. Når du får et nyt behov, henter du en ny app. Når en app bliver overflødig, sletter du den.
Hvorfor skulle det være så meget anderledes for din virksomhed, selvom skalaen er en anden?
Analyser de aktuelle behov – løs dem målrettet
I skal som organisation begynde at udvikle og implementere skræddersyede applikationer, der minimerer jeres time-to-market, når der opstår et behov hos kunder og brugere, og når der er en oplagt mulighed for at automatisere interne processer. Det gælder for alle led i jeres samlede værdikæde, som således også bliver styrket løbende.
Det er i det hele taget en udbredt misforståelse, at ny teknologi skal ændre virksomhedens kerneforretning og organisationens kerneopgaver. Tværtimod så er formålet at styrke dem gennem agile arbejdsprocesser og automatisering. Digitalisering har fortsat rodfæste i it-afdelingen, men forgrener sig nu ud til alle hjørner af organisationen i form af bl.a. initiativ og projektejerskab.
Moderniseringen skal ske trin for trin, opgave for opgave
Den enkleste, hurtigste og sikreste måde at drive innovationen i din organisation på er ved at implementere de digitale løsninger gradvist. Når du introducerer nye applikationer eller moderniserer dine eksisterende, er der ikke længere tale om et kæmpe udviklingsprojekt. Du skaber en løsning, som går målrettet efter at løse et konkret behov. Hverken mere eller mindre.
I takt med, at du konstant understøtter din forretning og styrker din organisation, får du løbende moderniseret din samlede infrastruktur og udfaset programmer og software, der ikke er relevante længere.
Du får gjort din organisations samlede systemlandskab så enkelt og fleksibelt som muligt. Og du er sikret, at alle små og større projekter kommer i markedet i tide, mens behovene er der, og mens projekterne fortsat er relevante.
Din modernisering sker trygt, sikkert og rentabelt – opgave for opgave.
Læs vores e-bog om, hvordan du kommer videre
Vi har skrevet en e-bog til CIOs og andre IT ledere om, hvorfor I bør arbejde målrettet med modernisering af applikationer og Application Innovation. Og hvorfor det betaler sig.
Om Commentor
Commentor er et dansk udviklingshus, der leverer kundespecifikke softwareløsninger til forretningskritiske systemer. Virksomheden fungerer som uafhængig it-leverandør med fokus på komplette løsninger samt udvikling og tilpasning af delkomponenter til eksisterende systemer. Commentor har tunge kompetencer inden for produktudvikling og effektivisering af eksisterende forretningsgange og leverer desuden konsulentydelser og udvikling inden for integration, portal, Cloud, IoT og application management.
Commentor beskæftiger i dag over 100 medarbejdere og ejes af CEO Michael Hove.
Se mere på www.commentor.dk.
For yderligere information kontakt venligst:
• Michael Hove, CEO hos Commentor, tlf.: +45 2999 2071 eller e-mail: mhj@commentor.dk
• Jesper Gottlieb, Marketing & Communications Manager hos Commentor, tlf.: +45 20 85 85 81 eller e-mail: jgl@commentor.dk