
Commentor øger antallet af medarbejdere i København med 60 procent
Pressemeddelelse
Glostrup, den 20. december 2018
Alene i år har software- og rådgivningsvirksomheden Commentor øget antallet af medarbejdere med over 30 procent. De fleste nyansatte finder man på virksomhedens kontor i Glostrup, hvor de i 2018 har øget antallet af medarbejdere med over 60 procent. Derfor udvider Commentor nu kontorets størrelse for at kunne rumme en stadigt voksende medarbejderstab.
IT-virksomheden Commentor er inde i en rivende udvikling, og både omsætning og antallet af medarbejdere er stigende. Sidste år udvidede virksomheden sit kontor i Aalborg på grund af vokseværk, og nu er turen kommet til Commentors afdeling i Glostrup, hvor lejemålet efter nytår vil blive fordoblet.
Og det er nødvendigt at udvide, da antallet af medarbejdere på kontoret i Glostrup alene i år er gået fra 18 til 29 medarbejdere, lyder det fra Chief Operating Officer hos Commentor, Jesper Dan Christiansen:
– Commentor er vokset støt de seneste år og i 2017 voksede omsætningen med mere end 20 procent sammenlignet med 2016. Den stigende vækst er fulgt med ind i 2018, hvor vi på medarbejdersiden har oprustet markant. Det gælder især her på vores kontor i Glostrup, hvor medarbejderstaben er vokset med over 60 procent siden begyndelsen af 2018, udtaler Jesper Dan Christiansen, som også fortæller, at Commentor på baggrund af en stigende ordretilgang også forventer at ansætte nye medarbejdere i det kommende år:
– Vi har siden i sommers ansat to nye medarbejdere om måneden. Det vil sige en nyansat om måneden til hvert af vores to kontorer i Glostrup og Aalborg. Og vi kan se, at jo flere vi ansætter, jo flere ordrer får vi. Så vi forventer helt klart at fortsætte med at rekruttere medarbejdere i samme tempo efter nytår.
Netop på grund af det store antal af nye kunder kunne Commentor godt ansætte endnu flere medarbejdere end de gør i dag. Men ifølge Jesper Dan Christiansen har de hos IT-virksomheden, der leverer sofwareløsninger til de største virksomheder og offentlige institutioner i Danmark, i stedet valgt at fokusere på at rekruttere de rette medarbejdere, hvilket var grunden til at virksomheden tidligere i år ansatte en Talent Aqusition Manager, som skulle stå i spidsen for Commentors rekrutteringsindsats:
– Vi vil gerne sikre en grundig og ordentlig rekrutteringsproces, så vi finder de dygtigste medarbejdere, der passer godt til vores virksomhed og vores kultur. Derfor valgte vi i foråret at ansætte en Talent Aqusition Manager, som har løftet vores rekruteringsindsats. Det er nødvendigt, når man ansætter i det omfang, som vi gør, forklarer Jesper Dan Christiansen og fortsætter:
– Vi lægger stor vægt på organisk og langtidsholdbar vækst, hvilket ind til videre har kastet gode resultater af sig. Så når vi ansætter nye medarbejdere, så sigter vi efter, de skal være her i mange år. Derfor rekrutterer vi bestemte typer af udviklere, der trives med omskiftelige hverdage med mange tekniske udfordringer og passer ind i det dynamiske miljø, som vi har her hos Commentor, lyder det afsluttende fra Jesper Dan Christiansen
For yderligere information kontakt venligst:
• Jesper Dan Christiansen, COO hos Commentor, tlf.: +45 4132 8655 eller email: jdc@commentor.dk
• Jesper G. Larsen, Marketing & Communications Manager hos Commentor, tlf.: +45 20858581 eller e-mail: jgl@commentor.dk
Andre nyheder hos Commentor
Læs flere nyheder fra Commentor
Commentor har vundet kontrakt på IT-løsning til Trafikstyrelsen
/0 Kommentarer/i Nyheder /af Sarah KastrupP R E S S E M E D D E L E L S E : Commentor har som bedst ud af fem tilbudsgivere vundet kontrakt på IT-løsning til at indberette hændelser på jernbaner
Commentor forlænger kontrakt med professionshøjskolerne
/0 Kommentarer/i Nyheder /af Sarah KastrupP R E S S E M E D D E L E L S E : Commentor forlænger kontrakt om praktikportalen med professionshøjskolerne i op til 8 år
Commentor har opnået “The Modernization of Web Applications to Microsoft Azure Advanced Specialization”
/0 Kommentarer/i Nyheder /af Andrias NP R E S S E M E D D E L E L S E : Commentor opnår avanceret Azure-specialisering hos Microsoft